Birthe Juel Lindhardts billeder giver os først og fremmest
lyst til at kigge. Til at gå på opdagelse i den forunderlige
verden af tekstfragmenter, krinoliner, reklamer for hedengangne
produkter, eksotiske blomster, gamle kobberstik og vittighedstegninger.
Og så er billederne også et nostalgisk tilbageblik på
vores olde- eller tipoldeforældres univers. Tiden før
verden gik af lave i den 1. verdenskrigs rædsler, selvom vi
som neutrale slap forbløffende let fra netop denne krig.
Når Lindhardt med sin på én gang brutale og poetiske
collageteknik klipper og river i gamle illustrerede månedsmagasiner,
dagbøger, manuskripter eller poesibøger føler
vi en gensynsglæde med alt det, vi forbinder som uskyldigt:
de gode gamle dage, hvor de unge æblekindede piger lignede
engle, hvor man fejrede julen ved kakkelovnen, hvor glade negre
med kridhvide tænder reklamerede for pandekagedej og hvor
nissen spiste sin grød på loftet af den hyggelige gård
med ægte bindingsværk. I sig selv er denne periode,
1890´erne frem til krigsudbruddet i 1914 kendetegnet ved en
smag for det udsøgte håndværk, som det bl.a.
kom til udtryk i den elegante skønvirkestil. Typografien
i datidens Familiejournalen og Illustreret Tidende er i sig selv
små æstetiske mesterværker og når Lindhardt
klipper den sammen med eksempler på datidens overdådige
tøjstil og de fremragende bladtegninger skabes et univers
af stor skønhed.
Birthe Juel Lindhardts kunst ville imidlertid ikke være så
god, hvis ikke hun også havde et meget moderne øje
for sproglige finurligheder, visuelle overraskelser og ironisk spidsfindige
kommentarer. I mange af hendes billeder finder man dobbelttydigheder,
små skarpe pointer, som giver et mere nuanceret og kritisk
blik på perioden og som også sagtens kan ses som kommentarer
til aktuelle problemstillinger som racespørgsmål, kønsroller,
samfundsforhold, m.m.
Rent teknisk arbejder Birthe Juel Lindhardt i samme billede med
flere forskellige udtryksmåder som akvarel, akrylmaleri, farveblyant,
overførselsteknik og sgraffitto i noget, hun giver fællesbetegnelsen
mixed media eller bemalede collager. Der spores overalt en stor
indsigt i såvel de forskellige materialers stoflighed som
i helhedsvirkningen. En indsigt, der i sit inderste væsen
er dybt poetisk og fabulerende, og som må være grunden
til, at vi er så fascinerede af hendes billedverden. Den rammer
simpelthen den magiske nerve, der er selve kunstens forudsætning.
Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, kunstskribent
på månedsmagasinet Opus
|
